Themes

My Trip To London!

Hej piger 🙂

Jeg har været i London, og jeg siger jer, det var SÅ fedt! Det var virkelig en oplevelse!

Hvis i er interreseret i at høre om turen, så læs endelig videre.


DAY 1

Vi skulle nå et fly klokken 7, så vækkeuret ringede klokken 4:30….

Set fra den positive side, betød det, at vi både havde det meste af dagen til at opleve London, og vi fløj ved solopgang. Hvis I kender mig, ved i at jeg selvfølgelig ikke kunne lade være med at tage en masse billeder af det!

IMG_2756

Tog – og metro turen tog hundrede år fordi vi slet ikke kunne finde ud af det, og da vi nåede frem til Hotel Grand Plaza, var værelset ikke klart. Vi kunne dog aflevere vores kufferter, så vi ikke skulle slæbe dem rundt i flere timer. Hvis man også lige smider vores frygtelige frokost på en restaurant oven i, har man vist det man kalder en skæv start! Heldigvis var resten af dagen super! Vi gik rundt i gaderne og kiggede, og gik på en (meget finere end den anden) restaurant, for at prøve det engelske: Afternoon Tea. Derefter gik vi en tur i Kensington Gardens, og så var hotel værelset klar. Resten af dagen slappede vi af, og til aftensmad hentede vi nogle pizzaer fra Pizza Hut.


DAY 2

Tirsdagen var dedikeret til sightseeing. Vi så en helt masse kendte bygninger, og jeg siger jer, arkitekturen var simpelthen så flot! I gaderne var der både gamle charmerende, og kridhvide moderne bygninger. Da vi nåede til Piccadily Circus kunne jeg have stillet mig i midten af det hele og hoppet af glæde, men jeg holdt mig igen. Jeg gad ikke være den turist, der ud over at tage et billede efter hvert andet skridt, også skræmte folk væk, og måtte stoppes af en sikkerhedsbetjent. Haha, kunne I lige forstille jer hvis det skete?

IMG_2811-1

Efter lidt shopping, i nogle af de mange fancy butikker tog vi metroen til Hyde Park, hvor de havde lavet en slags vinter carnival, som hed Winter Wonderland. Vi troede at det bare ville være nogle hyggelige boder, og en skøjtebane, men det var næsten 3 gange så stort som Tivoli og proppet med foskellige forlystelser! Min underkæbe skrabbede hen af jorden hele vejen, for parken blev bare ved og ved, og når man så troede man havde fundet enden, havde man taget fejl, for den blev stadig ved!

IMG_2814-1

IMG_2817

Til aftensmad spiste vi mega monster sundt… Not. Vi hentede nogle burgere fra Burger King, og spiste dem på hotelværelset foran fjernsynet.

Resten af aftnen blev brugt på at læse i bøger, vi havde købt i en super stor boghandel. Jeg var så heldig at finde, og få, 2’eren til Girl Online af Zoe Sugg! Dagen før var jeg nemlig blevet færdig med 1’eren. I kan læse et indlæg jeg skrev om den, plus en god nyhed, lige HER.


DAY 3

Onsdag var shopping dag!

Vi var i Harolds, en verdenskendt butik, i verdensklasse! Man kan godt samligne den med Magasin, når det kommer til alle de forskelige udvalg, men størrelsesmæssigt og prismæssigt er der ikke noget i lille Danmark at samligne den med. Der var en børne blazer, fra Yves St. Laurent, til 500 pund. Det vil sige 5000 kroner! IMG_2827IMG_2837

IMG_2833

Da vi havde gået og kigget, spiste vi de lækreste (og største) stykker kage, i en af cafeerne. Vi var også i en Primark, hvor priserne var meget lavere. Der fik jeg mig nogle ting, før vi tog hjemad. Det viste sig dog, at et par natbukser jeg fik, var i en størelse ekstra large… ups.

Da vi senere havde spist aftensmad, besluttede vi os pludseligt for at tage i biografen, og se en ny film der hedder Daddy’s Home. Den var genial, og hele salen grinede simpelthen så meget!


DAY 4

Torsdag var nytårsdag/aften, men vi fik også klemt noget kulturalt ind i planerne. Heldigvis var vi kun på et museum, og det siger jeg, fordi jeg i den grad ikke er til alt det kulturale. Når jeg ser tilbage på en ferie, tænker jeg ikke på hvilke ting der var på hvilke museumer, men stemningen i gaderne, og de resturanter jeg besøgte.

Museumet vi tog på var: The Natural History Museum, og det var faktisk ret spændende. Efter det, tog vi i boghandleren Waterstones, som er den største i hele Europa. Som den kæmpe læsehest jeg er, nød jeg hvert sekund derinde. 6 etager havde den, plus en kælder!

IMG_2844

Bagefter gik vi tilbage til hotellet, og slappede af så vi kunne holde os vågne om aftenen. Da klokken blev hen af 18:30, tog vi metroen (for jeg ved snart ikke for hvilken gang)  ind til St. Pauls, for vi havde nemlig reservationer til selveste Jamie Olivers resturant Barbecoa. Maden var viiiildt lækker, og jeg fik mig også en virgin Mojhito! Da vi, propmætte, rullede ud af resturanten brugte vi lang tid på at gå rundt i Londons gader. Klokken var ved at blive mange, og alle virkede spændte og glade. Da der kun var halvanden times tid til det nye år, tog vi en taxa hjem satte vi os til rette i vores hyggelige hotel værelse. Fyrværkeriet så vi via TV, af sikkerhedsmæssige grunde, men det var jeg faktisk rigtig glad for.

Da vi alle var gået i seng, lå jeg og så en hylende morsom standup komikers show. Hun hedder Miranda (Miranda Hart), og det gør hendes show også. Et godt grin (eller, i dette tilfælde rigtig rigtig mange grin) en altid super måde at starte det nye år på.

Det var virkelig en fantastisk dag!


DAY 5

Fredag var en dag, uden særlig meget på programmet. Vi tog ud til Tower Of London, og selvom det var iskoldt for fingrene, fik jeg taget nogle billeder.

IMG_2847

Derefter gik vi rundt i en times tid, og prøvede at finde en resturant hvor man kunne få: Afternoon Tea. Imens vi ledte, begyndte en parade, og ikke bare hvilken som helst parade, nej, det var nemlig The Big Parade! Vi stod lidt og kiggede, og nød den glade stemning. Pludselig dukkede en resturant op, hvor vi kunne få os noget Afternoon Tea, og der var heldigvis plads til os. Da vi havde spist, tog vi til: Winter Wonderland, ligesom vi havde gjort tidligere på ugen. Aftensmad var nemt og hurigt færdiglavede ting fra et supermarked, foran Disney filmen Rapunzel, og så skulle der pakkes.


DAY 6

Lørdag skulle vi tilbage til Danmark. Jeg skulle op klokken 5, så jeg kunne nå at få tøj på, børste tænder og vaske ansigt inden at en bil hentede os, og kørte os til lufthavnen. Min morgenmad blev en lækker (bortset fra en kæmpeklat syltetøj i midten) blåbærmuffin, fra Costa Coffee (som jeg kalder den engelske Barresso).

Flyveturen gik helt fint, indtil jeg fik den vildeste prop i mit højre øre, som fulgte mig hele vejen hjem. Og med hele vejen hjem, mener jeg helt indtil jeg sad ved vores spisebord, og spiste frokost!

Om aftnen var jeg sammen med mine bedste venner, aka Lé Squad, og vi havde det SÅ sjovt! Vi spiste hjemmelavede pizza, jagtede hinanden i mørke med knæklys, dansede, fjollede og så film. Det var en af de aftner, hvor det var umuligt ikke at smile!


Ting jeg lærte i London:

  • The Underground (metroen) og jeg, er bestemt ikke gode venner!
  • Når de siger: chips, mener de pomfritter
  • Den engelske accent smitter!
  • Danmarks vand smager meget bedre
  • Folk er virkelig høflige
  • Der er mange mennesker, og mange kilometer at gå
  • Det kan være svært at huske at pund og kroner har forskellige værdier
  • Ens hud har rigtig godt af de laaaange gåture i den friske luft

Tusind tak, til jer der er nået helt ned til bunden af dette indlæg! Long distance high five!

Kh

Sarah

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Themes